Bevidste valg
Artikel af Anne-Grete Hav Hermansen
Vi vælger hele tiden, men langt de fleste valg foregår ubevidst. At du kigger på denne hjemmeside er sandsynligvis et bevidst valg. Lidt mere ubevidst er det måske, at du har valgt at læse denne artikel, – måske synes du bare, at dine øjne tilfældigt faldt på den og så klikkede du og begyndte at læse. Endnu mere ubevidst er sandsynligvis den måde du sidder på lige nu, mens du læser.
Jo mere bevidste vi bliver om de valg, vi foretager og at vi faktisk vælger hele tiden, jo nemmere bliver vores liv.
De store beslutninger i livet som uddannelse, arbejde, bolig, partner, rejser m.m. er oftest bevidste valg. De kan dog godt give os kvaler alligevel, især hvis vi har svært ved at træffe en beslutning. Når vi handler mere ubevidst, er vi som reglen slet ikke klar over, at vi vælger. Men det gør vi. Det er hele tiden os selv, der vælger.
Nogle af de mere ubevidste valg, træffer vi f.eks. ud fra gamle holdninger og overbevisninger, ubevidst modstand eller angst eller andre gamle forsvarsmekanismer. Jo mere vi bliver bevidste om, hvad der er på spil, når vi reagerer på bestemte måder, jo lettere bliver det at vælge mere frit – ud fra den reelle situation og vores dybere lyster.
Pligter
Sproget kan også være med til at skjule, at vi har et valg. Vi siger rask væk: Jeg skal / jeg bør / jeg må om ting, der faktisk drejer sig om valg. F.eks. siger de fleste, jeg skal på arbejde, som om de var tvunget til det. Det er, som om vi glemmer, at vi selv har valgt det, fordi vi interesserer os for arbejdet, gerne vil se andre mennesker og tjene nogle penge. “Ja, men man er da nødt til at tjene penge,” vil du måske sige. Tjah, i realiteten er det dig, der vælger, at du vil tjene penge, fordi du vil have penge til husleje, mad, tøj, fornøjelser osv. Det er dit valg. Du kunne også vælge at leve som vagabond. Eller du kan vælge mellem et enkelt og nøjsomt liv eller et liv med flere materielle goder og mere luksus. Det sidste kræver flere penge. Valget er dit.
Vi er også tilbøjelige til med et suk at sige: Nu må jeg vaske op eller gøre rent, nu bliver jeg nødt til at vaske tøj, slå græs eller andet. Som om det er noget, vi er blevet pålagt. Men sagen er, at du kan vælge ikke at vaske op og når du på et tidspunkt ikke har flere rene tallerkener, vil du sandsynligvis vælge at vaske op. Tilsvarende med vasketøjet og med mange andre såkaldte pligter. Når der ikke er mere rent tøj, kan vi vælge at vaske, eller at gå i snavset tøj. Vi kan også vælge at lade græsset i vores plæne vokse til en eng eller lægge fliser i stedet for at have græs.
Ved juletid er der mange, der synes, at de bør sende julekort eller være sammen med familie og venner. Det kan være dejligt og hyggeligt, men det kan også føles som en byrde, især hvis du glemmer, at det er dit valg.
Når vi er bevidste om, at vi vælger og at vi har et valg, bliver “pligterne” mindre sure og vi får mere glæde i livet (ganske gratis).
Hvad skal jeg vælge?
En ting, der nogle gange kan gøre det svært, når vi står i en valgsituation, er at vi ikke kan beslutte os til, hvad vi vil vælge. Vi overvejer måske frem og tilbage og kan blive helt stressede af at prøve at finde ud af, hvad der er det bedste valg.
Hvis vi har det sådan, er det fordi, vi er mere tilbøjelige til at spørge hovedet og fornuften, end kroppen og fornemmelserne, når vi foretager et valg. Er vi ikke vant til det, kan det kræve nogen træning at begynde at mærke, hvad vi har lyst til, ligesom vi gjorde, da vi var børn. Men det er heldigvis aldrig for sent at genvinde den evne igen. Igen er første skridt opmærksomhed og bevidsthed.
Overbevisninger
Det er heller aldrig for sent at finde frem til de holdninger, overbevisninger og gamle mønstre, som vi ubevidst reagerer ud fra. Det er især vigtigt at finde frem til vores overbevisninger og holdninger (det vi går og tror på – bevidst eller ubevidst), for de påvirker vores tanker og følelsesmæssige reaktioner, som igen påvirker kropslige reaktioner og handlinger.
Der er mange måder, hvorpå vi kan opdage mønstre og overbevisninger. Vi kan starte med at skærpe opmærksomheden i hverdagen, så vi bliver opmærksomme på, hvordan vi reagerer i forskellige situationer. Vi kan spørge andre, hvordan de oplever os. Vi kan se på vores drømme og deres budskaber. Eller vi kan udforske vores ubevidste med en udforskningsdialog (Option-dialog) eller med forskellige former for terapi.
Offerroller
Når vi er ubevidste om, at vi hele tiden har et valg, kommer vi let til at hoppe ind i en offerrolle, hvor vi synes, at livet er hårdt, samfundet er uretfærdigt, eller andre mennesker er uforstående, ukærlige, hensynsløse osv. Men livet, samfundet og andre mennesker er blot, som de er. Det, der er alt afgørende, for hvordan vi har det med os selv og vores omgivelser, er, hvordan vi vælger at se tingene.
Dette er ofte et ubevidst valg, der bunder i gamle ubevidste overbevisninger og holdninger. Men dem kan vi lave om på, hvis vi ønsker det, når vi kender indholdet af dem. Det betyder ikke, at vi skal affinde os med hvad som helst. Men er der noget, vi ikke kan ændre i det ydre, kan vi i det mindste ændre vores syn på tingene. Som en indisk vismand engang har sagt: “Hvorfor være både fattig og ulykkelig?”
Så hvis vi f.eks. bliver fyret, bliver forladt af kæresten, mister nogle penge eller noget andet, kan vi vælge at se det som en ulykke, en falliterklæring og lignende, eller vi kan vælge at se, hvilke muligheder der ligger i den nye situation. Der vil under alle omstændigheder altid ligge udviklingsmuligheder – noget vi kan lære – i alt, hvad der sker i vores liv.
Vi kan således vælge at opfatte det, der sker i livet som udfordringer, muligheder og gaver, frem for problemer, ulykker og kriser. Det gælder både i stort og småt. Uanset hvad, kan vi vælge, hvordan vi vil reagere på det. Og føles det ikke nemt at vælge en positiv reaktion, kan vi undersøge hvilke overbevisninger, der ligger bag vores umiddelbare reaktion.
Når vi bliver bevidste om, at det er os selv, der vælger hele tiden, kan vi komme ud af offerrollen.
Vælg glæden
Alt dette handler ikke om, at nu må vi ikke længere være kede af det, vrede, sure osv. Vi kan naturligvis gøre, som vi vil. Men da vi alle i sidste ende stræber efter glæde og velvære, er det måske en idé i højere grad at sætte disse følelser i fokus og vælge dem, uanset hvad der sker.
I situationer hvor det umiddelbart kan føles svært at vælge glæden, vil det igen være relevant at se nærmere på overbevisningerne. Ikke fordi du skal være glad, men fordi glæde er en del af din kerne, dit sande jeg. Så når vi kommer ned under vreden, sorgen, afmagten, ensomheden, jalousien m.v., når vi ind til en kilde af boblende glæde.
Der kan nogle gange være lang vej ind til kernen, men den forsvinder aldrig. Ligesom solen der altid er bag skyerne.
Kærlighed er et valg
Også kærlighed er en del af vores kerne og en følelse, vi kan vælge. Det kan godt være, at kemien, omstændighederne m.v. er i orden, men det er os selv, der vælger, hvornår vi vil lukke hjertet op.
Tænk på en gang, hvor du følte dig tiltrukket af en anden person og se om du kan huske den situation, det øjeblik, hvor du eventuelt besluttede at åbne dit hjerte fuldstændig og “lukke den anden ind i dit hjerte”, som man siger. I princippet kan du gøre dette over for hvem som helst. Men i reglen har vi nogle bestemte meninger og overbevisninger om, hvordan andre skal se ud og opføre sig m.m. for at opnå vores kærlighed, dvs. før vi vælger at åbne hjertet.
I bogen “Tilbage fra i morgen” er der et godt eksempel på, at kærlighed er et valg. Forfatteren befandt sig efter 2. verdenskrig som læge i en opsamlingslejr for folk, der havde været i koncentrationslejr. Her bemærkede han en mand, der både fysisk og psykisk så ud til at have det meget bedre end de andre. Da han snakkede med manden om det, viste det sig, at han havde haft de samme vilkår som de andre fanger. Men han fortalte videre, at han i sit tidligere arbejde som skilsmisse-advokat havde set, hvad had gør ved folk, også ved den, der hader. Så da han blev sendt i koncentrationslejr, efter at hans kone og børn var blevet skudt for øjnene af ham, besluttede han sig for at elske tyskerne – uanset. Han kunne ikke ændre sin kones og børnenes død eller sin egen situation i koncentrationslejren, men han kunne vælge, hvordan han ville reagere på det!
Så næste gang din partner, din chef, din svigermor eller andre gør noget, du ikke bryder dig om, så overvej at give dem din kærlighed, også selvom du siger fra over for det, de gør. Du kan nemlig sagtens sige fra uden at lukke dit hjerte. Valget er dit.
Der er ikke noget galt i at føle sorg, vrede eller lignende, det føles bare ikke særlig rart i længden. Så hvorfor ikke vælge det, der også føles bedst for dig.
Sådan reagerer vi
Grundpillerne i en udforsknings-dialog
– Udforskeren kommer med en problemstilling f.eks. en typisk måde at reagere på i bestemte situationer, som han/hun ønsker at undersøge nærmere.
– Vejlederen stiller nogle åbne spørgsmål med en holdning af total accept overfor udforskeren og med holdningen, at udforskeren er eksperten. For ingen kender os bedre end os selv.
– Spørgsmålene samt vejlederens holdning af accept, respekt og tillid hjælper udforskeren med at dykke ned i sit eget ubevidste og fiske gamle ubevidste overbevisninger og holdninger frem. F.eks. “livet er uretfærdigt”, “jeg er ikke god nok”, “mænd er upålidelige”, “kvinder er krævende”, “parforhold er besværlige” osv.
– Når overbevisningerne er bevidste, er det lettere at lave om på dem, hvis vi ønsker det.
Udforsknings-dialogen er inspireret af Option-dialogen fra USA.
Du kan lære at lave udforskningsdialoger på life-coach uddannelsen. Her lærer du også at arbejde mere med dine valg og overbevisninger og din evne til at få mere glæde og frihed i livet
Yderligere oplysninger: Anne-Grete Hav Hermansen www.alfa-omega-instituttet.dk