De afdødes aften

Af Thora Bruun, Magasinet Clairvoyance

”Kan det passe, der gik ild i din morfar?” spørger mediet Lone Hertz forsigtigt. En pige nikker. Manden fik en pinefuld død. Han brændte haveaffald af, og der skete et uheld.

– Jeg kan ikke mærke mig selv fra brystet og ned, og jeg føler, at der er tale om en ældre kvinde. Måske en mor? Spørgsmålet kommer fra en fra en kvinde med sort og rødt hår samt lange røde negle.

Vi befinder os i Daniel-Kirken på Nørrebro i København, hvor hver bænk er fyldt op, mest af kvinder. På kirkegulvet mellem stolene, står mediet Lone Hertz og videregiver kontakten fra den afdøde.

Ingen i salen reagerer på spørgsmålet.

– Hun har været lam fra brystet og op, fortsætter Lone Hertz. – Ja, det er min mor, bliver der svaret tilbage fra bænkerækken.

Lone Hertz har arbejdet med det hinsides i 15 år. Hun bruger først og fremmest følesansen, men en gang imellem benytter hun sig også af høresansen.

– Jeg mærker ånderne fysisk, når de tager kontakt til mig. Det kan være hårdt at mærke den afdødes følelse, hvis vedkommende fx har begået selvmord. Men samtidig er det ofte utrolig dejligt at mærke den afdødes meget stærke følelse af kærlighed til en person i rummet. Så kan jeg blive helt rørt, fortæller Lone Hertz.

Som mediet arbejder hun med sine egne kontakter i den åndelige verden. Det kræver stor koncentration og harmonisk energi.

Lone Hertz kommer i kontakt med mange forskellige ånder i løbet af aftenen. Hun har en bestemt fremgangsmåde: Først fornemmer hun dem fysisk, deres holdning, om de hang med skulderne eller havde en kæmpevom, om de havde et helt tandsæt eller gik med gebis. Efter at have indkredset fysikken begynder hun at tegne et billede af ånden.

Hvem kender Flora?

Ånderne taler af og til i indforståede koder, så derfor er Lone Hertz indimellem nødt til at stille spørgsmål til tilhørerne. Hun taler uafbrudt med høj, klar stemme.

– Er der nogen, der kender en lille pige ved navn Flora?, spørger Lone ud i kirkerummet. Flere rækker hånden op. Alle, der kan genkende mediets beskeder fra den åndelige verden, skal give sig til kende. Når der kun er én af tilhørerne tilbage, ved mediet, hvem den afdøde vil i kontakt med.

– Der er en besked omkring Flora fra en hvidhåret mand med en beige safarihat, siger Lone så. Nu er der kun én hånd tilbage. Det er Astrid Dahls. Hun er 26 år. Det er hendes morfar, der missionerede i Afrika. Han siger, at Astrid skal passe godt på Flora, som ligner hende meget. Pludselig giver det et sæt i Lone. Hun spørger forsigtigt:

– Kan det passe, at der gik ild i din morfar? Jeg ser en tønde for mig. Han siger, at når man skal væk herfra, så kan man ligeså godt gøre det med maner. Sådan føltes det ikke dengang, men sådan siger han nu.

– Ja, svarer en pige, han døde faktisk, fordi der gik ild i en havetønde. Han døde ikke med det samme. Det var godt at høre, at han er ok nu.

Tilskuerne gyser. Men Astrid Dahl er ikke overrasket over, at morfaren tog kontakt. Efter seancen fortæller hun, at Flora er Astrids niece, som hun elsker meget højt. Hun var med til fødslen og klippede navlestrengen over. Astrid sætter stor pris morfarens råd.

– Jeg er selv clairvoyant og under uddannelse, så afdødekontakt er ikke nyt for mig. Men det er første gang, jeg prøver det i en kirke med så mange mennesker, fortæller hun.

Ordentligt farvel

Det er meget naturligt, at mennesker gerne vil høre fra de afdøde for at få trøst, mener Lone Hertz. Der var flere af tilhørerne i kirken, der blev rørte, da de fik en besked.

– Når de afdøde tager kontakt til de efterladte, er det et bevis på, at der er liv efter døden. Mange mennesker er bange for døden. Det gør det nemmere for dem at leve videre, når de ved, at der er et liv på den anden side, fortæller hun.

Men det er samtidig vigtigt, at de er parate til at tage imod.

– Engang var jeg medie i Lysets Hus i Århus. Her havde jeg kontakt til en mand, der frygteligt gerne ville tale med sin kone. Han beskrev ganske personlige forhold, men ingen reagerede. Bagefter kom en kvinde hen til mig og sagde, at hun var konen. Hun kunne bare ikke rumme at tale med ham på det tidspunkt.

I aften har alle de afdøde, der har givet sig til kende, fået kontakt til de efterladte, som de søgte. Inden arrangementet slutter, synger alle en fælles salme. Derefter er kontakten med ånderne slut.

Daniel-Kirken fra 1932 tager udgangspunkt i læren om reinkarnation og en universel Kristus-forståelse. Hver uge er der helaftensklarsyn eller foredrag i Daniel-kirken.