Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 3. – 5. februar 2023
Dyb og meningsfuld kontakt via kroppen kan skabe livsvigtige forandringer – Tag en uddannelse som kropsterapeut
Minikursus v. Mette Kragelund og Anja Huss
Søndag kl. 13.00 – 14.45 i lokale Preben Elkjær – følge de røde pile på gulvet
Ønsker du en gedigen uddannelse i, at kunne tage kontakt til andre mennesker på en nærværende, respektfuld og kompetent måde?
Vi arbejder med folks ubevidste muskelspændinger, der ofte holder følelser og kvaliteter tilbage. Du lærer, hvordan du kan aflæse kroppens fortælling ved, at møde spændingerne med dine hænder og ved at ’’lytte’’ til svarene fra åndedrættet. Du lærer også at bruge dine ord ’’som den tredje hånd’’, til at nå ind i de dybere lag i kroppen, som rummer indsigt og potentiale – alt det vi er, når vi ikke kører på overlevelse og autopilot.
Uddannelsen I Rosenmetoden danner ramme for både din personlige – og din faglige udvikling. Det er en international anerkendt uddannelse.
På miniworkshoppen vil du blive introduceret til Rosenmetoden via øvelser og en demonstration.
Mette Kragelund og Anja Huss
er tidligere Bestyrelsesformænd i Foreningen af danske Rosenterapeuter. Nu en del af det danske uddannelsescenter for Rosenmetoden. Arbejder til dagligt som Rosenterapeuter på deltid og fuld tid.