Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemessen i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 1. – 3. marts 2024
Er UFO’er virkelige eller er vi alene i rummet?
Foredrag v. Kirsten Puggaard
Søndag kl. 12.00 – 12.45 i lokale Fjorden på 1. sal
Det er ikke så lang tid siden, at vi rejste ud i verden til lands og til vands for at finde ud af, om vi var ’alene i verden’.
Om der var områder, vi kunne erobre, nye civilisationer at opdage eller for at lære mere om den klode, vi bor på.
Da vi følte, at der ikke var mere at ’opdage’ på kloden, så vendte videnskaben sig i midten af forrige århundrede blikket mod månen og de nærmeste planeter.
I årtier er man blevet latterliggjort for at tale om UFO’er og liv i rummet, men gennem hele den historiske tid er der i kunsten og litteraturen blevet berettet om møder med fartøjer og væsener fra himlen – eller rummet.
Nu ser det ud til, at der er et paradigme skifte på vej, for de seneste år er der blevet frigivet flere optagelser af UFO’er – eller UAP’er, som de ofte betegnes i dag – og fremtrædende piloter, astronauter, militært personel og efterretningsfolk over hele verden er stået frem og har fortalt om deres oplevelser.
Kirsten Puggaard
indehaver af forlaget Lemuel Books.
Lemuel Books udgiver primært bøger inden for ‘Body-mind-spirit’-genren både i den smalle og brede genre. Men da forlaget har modtaget mange spændende manuskripter, som ikke umiddelbart hører under denne genre og derfor IKKE kom i betragtning til udgivelse, så har forlaget nu valgt at ændre profilen til et mere allround forlag med både fiktion, kunstbøger, biografier og historiske bøger, men dog stadig primært ‘Body-mind-spirit’ bøger.