Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemessen i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 1. – 3. marts 2024
Kranio Sakral Terapi (KST) Hvad er det?
Foredrag v. Lene Kall
Lørdag kl. 14.00 – 14.45 i lokale Broen på 1. sal
KST er en blid behandlingsform – der arbejder med det hele menneske (eller dyr) på alle planer.
KST kan nå det hele menneske igennem nervesystemet.
Hovedforbindelsen mellem hjerne og næsten alle kroppens funktioner er vores “ubevidste nervesystem”. Den vigtigste ledning her er Nervus Vagus (NV).
NV løber fra hoved langs med rygsøjlen og har forbindelse til alle kroppens funktioner. Fordøjelse, immunforsvar, humør (serotonin), hjerte, lever osv.
Det er også den, der sørger for at vi skifter mellem at være “på” og slappe af, fordøjer og at kroppens eget helingssystem får lov at arbejde. Dvs. den direkte forbindelse til stress eller ro.
I KST betegnes disse forbindelser for Core Link – altså hovedforbindelsen.
KST er også et godt valg, hvis der har været slag mod hoved/krop – fysiske uheld, stress, traumer, problemer efter vanskelig fødsel og mere.
KST kan være et godt supplement til andre behandlinger, men udelukker aldrig vores sundhedssystem.
Lene Kall
har hele mit liv arbejdet med kroppen og bevægelse, og en vigtig del af mit liv har været dansen og idrætten.Siden 1975 har jeg undervist indenfor bevægelse og i 1985 startede jeg klinik med zoneterapi, kinesiologi og siatzumassage kombineret med øvelser og afspænding.
Fra 2000-2004 var jeg underviser på Stanley Rosenberg Institut, og fra 2005 har jeg startet min egen skole med en 2 årig uddannelse til professionel kranio sakral terapeut.
Derudover underviser jeg zoneterapeuter, fysioterapeuter og andre behandlere i de terapiformer, der er nævnt. Jeg har i flere tilfælde designet kurser for faggrupper, således at de får lige det de ønsker og har brug for.