Den kloge kones husapotek – til din sundhed og balance

Foredrag v. Dorthe Lis Lindgaard-Thomsen
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i
Fysioterapien – foyer

Fra gamle dage til moderne tid er vi i naturen og af naturen. Det er her, vi finder ressourcer til alt – og al skabelse kommer gennem naturen – herunder bevaring og (gen) skabelse af vores sunde balance.

For længe siden var husapoteket en integreret del af enhver husholdning. Gammel viden om hjælp til selvhjælp blev overleveret fra generation til generation.

Så var der de kloge mænd og koner, som man gik til med alskens lidelser, man ikke selv kunne klare. Meget fra dengang var sandt og godt, andet (tilsyneladende) overtro. Nyere forskning har sorteret det brugbare fra det ikke-brugbare – og i en moderne verden er det nok ikke lige altid kålomslag og salvie i vin, der skal koges i tre dage, som man har tid eller tålmodighed til.

Så, hvad er så et husapotek i denne moderne tid – hvad skal du have på hylden til at klare forskellige skavanker – og hvordan bruges det bedst og mest fornuftigt.
På foredraget præsenterer Dorthe forskellige veje til til udvalgte ubalancer – og med fornuften som følgesvend, får du inspiration til: at komme godt gennem vinteren, styrke immunsystemet, lindre lettere typer af nedtrykthed og stress og beskytte dig gennem sund levevis og en dyb forbindelse med naturens rytmer og intelligens.

Den kloge kone formidler viden om gode gamle råd side om side med moderne tilgang i form af homøopati, isopati, urter, æteriske olier, næringsstoffer, cellesalte og kosttilskud – men der er også en grænse mellem det, vi kan selv og fornuften i at søge læge/behandler.

Kroppen er sjælens “fartøj” men den er også sjælens udtryk og rum for indre livsskole. Gennem at lære at tage et ansvar selv, men også vide hvornår det er fornuftigt at søge hjælp, kan og vil sjælen lære, vokse og gro.

På foredraget præsenteres veje ind til at finde inspiration til dig, der gerne vil hjælpe dig selv til sundhed, balance og glæde – i krop, sind og ånd.

Dorthe Lis Lindgaard-Thomsen

er homøopat, sundhedsvejleder, forfatter, underviser, forlægger og medie.

Kendt som Den Kloge Kone og har udgivet: Den Kloge Kones Husapotek, Kompendium i Moderne Homøopati fra Dr. Reckeweg m.fl., men er også romanforfatter til en trilogi, en roman i genren magisk realisme, historisk drama – en såkaldt blandingsgenre med dybe spirituelle undertoner.