Astro-Terapi med Hjerte-Healing

Foredrag v. Marcus Risgaard Myhr
Lørdag kl. 17.00 – 17.45 i Fysioterapien – foyer

Astro-Terapi med Hjerte-Healing er et unikt terapeutisk og spirituelt værktøj til at åbne porten til det guddommelige hjertelys fra universets hjerte.

Fra dette sted får du direkte adgang til de 10 planetariske arketyper som gradvist integreres i dit hjerte i takt med at du forbinder dig med planet-energierne.

Når alle 10 planet-processer er installeret og aktiveret i dit hjerte vil dine karmiske blokeringer og traumer blive healet af det lys der strømmer igennem dig.

I dette foredrag vil du blive ført igennem de 10 planet-processer og hvordan de hver især rummer en nøgle til at åbne op for dine skjulte ressourcer og forbinde dig med det lys du kommer fra.

Marcus Risgaard Myhr

Cand. Mag. i Religionshistorie, ID-Psykoterapeut, sexolog, esoterisk astrolog og healer.

Arbejder som terapeut, healer og astrolog. Har udviklet Astro-Terapi som terapeutisk værktøj, der integrerer terapi, healing og astrologi.

Underviser på Den Gyldne Cirkel på Lysarbejderuddannelsen. Holder foredrag om den ny tids verdensimpuls, og arbejder for at forbinde alle verdens religioner og traditioner til en enhedsstrøm, som med hjælp fra alle verdens lysarbejdere skal etableres i løbet af vandbærerens tidsalder.