Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset 1. – 3. november 2024
Tanker skaber følelser – forklaret åndsvidenskabeligt
Foredrag v. Jan Langekær
Fredag kl. 14.00 – 14.45 i Lokale 1 – stuen
Hør mere om tanker, følelser og livskraft, og hvordan åndsvidenskaben, i dagligdagen, kan få dig til at se i en ny og positiv og livgivende retning når du skal løse dagligdagens udfordringer. En mulighed, i dagligdagen, for at lære at se i en ny retning – som skaber glæde og lyst til livet.
Åndsvidenskaben viser os at vores tanker og dermed vores følelser skal være til glæde og skabe lyst til livet, fordi vores livskraft og vores livsoplevelse og manifestation direkte styrkes gennem sunde og livgivende tanker.
At få vores tankekraft og følelsesliv fuldkommen betyder også, at vi, med tiden, vil opnå fuldkommen livskraft.
På den lange bane, liv efter liv, er målet at vi alle sammen opnår kosmisk bevidsthed og kosmisk suverænitet.
Jan Langekær
er åndsforsker og sexolog og kommer fra Livets Skole i Martinus åndsvidenskab i Brøndbyøster.
Er desuden kursusleder, foredragsholder, studiegruppeleder, redaktør og driver en international virksomhed.